Familieterapeut, parterapeut og børne-ungerådgiver tilbyder:

  • Parterapi 

  • Familieterapi

  • Individuel terapi

  • Samtaler med børn og unge i mistrivsel

Hos Frederikssund Terapi har vi fokus på dig og dine relationer.

I terapien kan du tale om dine tanker og følelser, få en dybere indsigt i din problemstilling og strategier til at håndtere den. 
Dine ønsker er udgangspunktet for samtalen, og foregår i en anerkendende og respektfuld dialog. 
Terapien vil give dig styrke og mod til at finde nye handlemuligheder og skabe de ønskede forandringer.  

Du vil blive mere bevidst om dig selv, og dine reaktionsmønstre i samspillet med andre mennesker.

Nogle af de livstemaer jeg kan hjælpe dig med er: 

  • Samlivsproblemer
  • Angst og depression
  • Stress, sorg og selvværd
  • Vredeshåndtering
  • Børn med diagnoser
  • Traumer 
  • Kronisk sygdom 
Den erfarne og eksamineret terapeut Betina Krag. Hjælper dig til nye muligheder i dit liv. Det gælder familien, parforholdet, børn, unge, stress, angst, depression, sorg. Kontakt Betina idag!

Familie & Parterapeut Betina Krag

Par- og familieterapi

Parterapi: Ønsker I et bedre samliv?
Bedre kommunikation, mere nærvær, kærlighed, samhørighed og intimitet?
Er der utroskab i forholdet?
At leve i et parforhold og bevare kærligheden og respekten for hinanden, kan i perioder være krævende for begge parter.
Måske ser I forskelligt på børneopdragelse, fordelingen af arbejdsopgaver i hjemmet, alenetid og tid til hinanden?
Det kan også være udefrakommende årsager, som udfordrer relationen, og skaber en ubalance imellem jer, men også uhensigtsmæssige vaner og mønstre, som påvirker den.

Vil du vide mere?

Sammen skaber vi et rum for en respektfuld og anerkendende dialog.

I får mulighed for at lytte til hinandens ønsker, længsler og værdier, så I får en større forståelse for hinandens forskelligheder.

Den fælles indsigt vil bringe nærværet og samhørigheden ind i forholdet igen.   

Det kan samtidig være forskelligt, hvor I er henne i forhold til ønsket om at fortsætte forholdet, og det kan parterapi give større klarhed over.

Hvis I har taget beslutningen om skilsmisse, kan I få en respektfuld dialog om, at aftale nogle retningslinjer for, hvordan kommunikationen og samarbejdet om børnene skal være fremadrettet. 

Familieterapi: Er der uoverskuelige udfordringer i familien p.g.a. mistrivsel hos teenageren eller barnet med en diagnose/handicap?

Er der en i familien der har et misbrug?

Er I en sammenbragt familie?

Hvis en i familien mistrives, vil det påvirke resten af familien. I terapien vil I få mulighed for at lytte til hinandens behov, og finde nogle strategier til , hvordan I kan støtte hinanden som familie.

Børn og unge

Er dit barn i mistrivsel?

Angst, nedtrykthed, stress, skolevægring, mobning...

Få hjælp til at håndtere det, der er svært for barnet at være i.

Jeg har mere end 20 års erfaring i at tale med børn og unge, når livet er svært. 

Børn og unge går ofte med deres problemer i lang tid, uden at tale med nogen om det. Det kan skabe ensomhed og modløshed, og være svært at tale med vennerne om. De vil ikke gøre forældrene bekymrede, så derfor er det godt at tale med en professionel voksen. 

Barnet vil blive lyttet til, og mødt med empati og forståelse for sin situation.  

Barnet vil få hjælpsomme strategier til, at håndtere det der er svært, og troen på, at der findes en vej ud af problemet.

 

Se eksempler:

  • Angst og akutte traumer
  • Ensomhed og depression 
  • Forelskelse og generthed 
  • Konflikter med forældre 
  • Kønsidentitet og lavt selvværd 
  • Misbrug og mobning 
  • Selvskade/ selvmordstanker 
  • Skilsmisser/ sammenbragte familier 
  • Skolevægring
  • Stress 
  • Sorg 
  • Spilafhængighed


Individuel terapi

Er du stresset, deprimeret, angst, i sorg m.m.?

Tag hånd om dig selv med forløsende samtaler og hjælpsomme strategier til at håndtere problemet, og lære dig selv bedre at kende.

Du vil blive imødekommet, anerkendt og lyttet til i en nærværende samtale. 

Du italesætter, hvad du godt kan tænke dig skal blive bedre. Jeg lytter og stiller reflekterende spørgsmål, så du kan udforske dine problemstillinger fra nye vinkler.

Du vil få en dybere indsigt i, hvordan du kan skabe en bedre balance i dit liv, og  finde nye handlemuligheder.  

Du vil få mere energi og overskud til dig selv og dine relationer.

Terapi kan hjælpe dig - også i dit parforhold.

Erfaren parterapeut og familierådgiver i Nordsjælland - Frederikssund:
Betina Krag

Som uddannet familie- og parterapeut i Frederikssund dedikerer jeg mit arbejdsliv til at hjælpe mennesker gennem svære livstemaer. Mit fundament bygger på mere end 20 års erfaring med at støtte både børn, unge og voksne i at finde vej gennem kriser, konflikter og fastlåste mønstre.

En faglig baggrund med fokus på hele familien

  • Uddannet Familie- og Parterapeut:
    Specialiseret i at skabe trygge rum for dialog, hvor både individuelle behov og fælles løsninger får plads.
  • Rådgiver hos Børns Vilkår:
    Gennem mit arbejde på Børne- og ForældretelefonenBørns Vilkår har jeg en dyb indsigt i de mest aktuelle udfordringer i det moderne børne- og ungdomsliv samt de svære skilsmisserelaterede temaer.
  • +20 år som Folkeskolelærer:
    Min mangeårige baggrund i folkeskolen og på specialskoler har givet mig en solid viden om børns udvikling og de udfordringer, man som forældre kan stå overfor – herunder støtte til børn med diagnoser og teenagerelaterede problemstillinger.
  • Det lyse og indbydende samtalerum i Frederikssund. Her finder du ro og nærvær til dialogen om dig.

    Min tilgang til parterapi og rådgivning

    "I min praksis i Frederikssund arbejder jeg ud fra troen på, at der altid findes en vej ud af problemerne, uanset hvor uoverskuelige de føles. Jeg understøtter forældrerollen og hjælper par med at genfinde samarbejdet og nærværet. Min rådgivning er altid baseret på empati, faglighed og en dyb respekt for den enkelte families situation."

    Åbningstider

    Mandag - Fredag:

    Vi holder åbent dagligt fra 9 - 19.

    Vi holder lukket på helligdage.

    Bestil tid telefonisk - eller udfyld formularen nederst på siden.

    Udtalelser - hvad mine klienter siger om mig...

    Tak for dig!

    Jeg har fået en helt anden søn. Han er blevet glad og udadvendt, og siger, at han er rigtig glad for samtalerne med dig”.

    Mor Til dreng på 17 år.

    Betinas ro er guf for et nervesystem i uro.”

    Maja  36 år

    Jeg havde båret rundt på en stor sorg i flere år, men Betina fik hjulpet mig med at finde lysten til livet igen".

    Berit 48 år

    Indsigtsfulde og berigende samtaler”.

    Birgitte 63 år

    Ærlighed, rummelighed, menneskelighed og høj faglighed – helt klart anbefalelsesværdig.”

    Emilie   40 år

    Vi følte os begge lyttet til og det var fedt. Betina stillede gode spørgsmål, som fik os til at reflektere over vores måde at tale sammen på, og hvordan det kunne blive bedre”.

    Sandra og Thomas   

    Betina fik os til at se på vores søn på en helt anden måde. Det var utroligt befriende for os, og betød at vi fik en bedre relation også til ham”.

    Morten og Line Forældre til dreng med Adhd

    Min angst satte mange begrænsninger for mit liv, men Betina hjalp mig med nogle strategier til, hvad jeg kunne gøre, når den kom på besøg”.

    Sarah  35 år

    Vi hører meget gerne fra dig hvis du har spørgsmål eller andet - du kan benytte formularen her: